Vilkår & Kunde- og rejsebetingelser

Lalla Habiba Rejser CVR: 33295022

1. Om os

Lalla Habiba Travel er en dansk-registreret virksomhed, som arrangerer temarejser i Marokko.
Vi tilbyder pakkerejser, hvor flytransport ikke er inkluderet. Vores service starter, når vi møder dig i lufthavnen i Marrakech.

2. Hvad er inkluderet

For hver tur fremgår det tydeligt i beskrivelsen, hvad der er inkluderet (fx måltider, transport i Marokko, aktiviteter, entréer).
Hvis noget ikke er nævnt, er det ikke inkluderet.

Flybillet til og fra Marokko er aldrig inkluderet i prisen.

3. Booking og betaling

Din booking er bekræftet, når jeg har modtaget en kopi af din flybillet senest 30 dage før afrejse, og du har fået en skriftlig bekræftelse fra mig.

Betaling foregår først ved rejsens start i Marrakech – enten via dansk bankoverførsel eller MobilePay Business til Lalla Habiba Travel.

Hele beløbet betales samlet, når rejsen begynder, medmindre andet er aftalt skriftligt.

4. Afbestilling fra kundens side

  • Mere end 60 dage før afrejse:Afbestilling er gratis, og du skylder ikke noget for rejsen.

  • Mellem 30 og 60 dage før afrejse: Du hæfter for 50 % af rejsens pris. Jeg sender en faktura på beløbet.

  • Mindre end 30 dage før afrejse eller ved udeblivelse: Du hæfter for rejsens fulde pris. Jeg sender en faktura på beløbet.

Du har altid mulighed for at overdrage din rejse til en anden person, hvis vedkommende opfylder rejsens krav. På den måde kan pladsen stadig blive brugt.

5. Aflysning fra vores side

Hvis jeg mod al forventning bliver nødt til at aflyse rejsen, har du ingen betalingsforpligtelse, da du først betaler ved rejsens start i Marrakech.

Jeg kan desværre ikke dække omkostninger til flybilletter eller andre ydelser, som ikke er købt gennem Lalla Habiba Rejser. Derfor anbefaler jeg altid, at du køber dine flybilletter med afbestillingsmulighed eller har en rejseforsikring, der dækker aflysning.

6. Forsikring

  • Du skal selv sørge for gyldig rejseforsikring inkl. dækning af sygdom og hjemtransport.

  • Lalla Habiba Travel kan ikke holdes ansvarlig for skader, tab eller udgifter, der dækkes af en privat rejseforsikring.

7. Pas og visum

Det er dit eget ansvar at have gyldigt pas og eventuelt visum til Marokko.

Vi hjælper gerne med generel information.

8. Ansvar

Vi tager ansvar for, at rejsens indhold lever op til det aftalte.
Vi er dog ikke ansvarlige for ændringer forårsaget af forhold uden for vores kontrol, såsom vejrforhold, strejker eller lokale myndigheders beslutninger.


9. Klager

Hvis du oplever problemer under rejsen, skal du kontakte os med det samme, så vi kan forsøge at løse dem på stedet.
Hvis problemet ikke løses, kan du efter hjemkomst klage skriftligt til os inden for 14 dage.

10. Lovvalg og værneting

Alle aftaler er underlagt dansk lovgivning, og eventuelle tvister afgøres ved danske domstole.