Shop & Wellness

Marokko for krop og sjæl

Oplev det bedste af Marokkos wellness- og shoppingkultur på en rejse fra den fredelige kystby Essaouira til den pulserende storby Marrakech.
Vi besøger en traditionel hamam, nyder massage og skønhedsbehandlinger, og går på guidet opdagelse i soukens farverige labyrinter.
Kom hjem med unikke fund – og velbehag i kroppen.

Traditionel hammam

Hennatatovering

Medinaen i essaouira

En rejse til selvforkælelse og marokkansk kultur

Forestil dig en uge, hvor du kan give slip på hverdagens tempo og synke ned i et helt nyt univers af dufte, farver og velvære.
På vores Shop & Bad-tur kombinerer vi Marokkos rige wellnesskultur med unikke shoppingoplevelser i landets mest charmerende byer.

Wellness som marokkanerne gør det

I Marokko er wellness ikke en luksus – det er en livsstil.
Især kvinder sætter tid af hver uge til at besøge det traditionelle hamam, få massage, plukke vipper, glatte hår eller forkæle sig selv på anden vis.

Vi følger den lokale rytme, så du får oplevelsen på ægte marokkansk vis.


Hvad er en hammam?
En hammam er et traditionelt marokkansk badritual, der renser både krop og sind.
Du ligger på en opvarmet marmorbriks i et dampfyldt rum- dampen åbner hudens porer.
Derefter bliver du skrubbet med sort oliven-sæbe og kessa-handske, alle døde hudceller bliver skrubbet af, så huden føles

helt ny og blød.


Til sidst får du fuld kropsmassage, med orientalske olier, der løsner spændinger og giver total ro i kroppen.

Det er en sanselig oplevelse – og føles som at give sig selv en “reset-knap”.




Fra havbrise til basarens summen

Vi starter i den fredelige kystby Essaouira, der er på UNESCO’s verdensarvsliste for sin autentiske charme. Her lader vi havets brise og byens langsomme tempo forberede os på næste del af rejsen.
Essaouira er et sted, hvor tiden står stille – et perfekt sted at lande, og på en afslappet måde, møde et meget anderledes land og kultur.

Derefter rejser vi til Marrakech, storbyen der aldrig sover. Her bor vi på en traditionel riad midt i den gamle medina – en oase bag høje mure, kun få minutters gang fra en af verdens største og mest fascinerende souks. Her venter farverige markeder, eksotiske dufte og en energi, man kun kan opleve i Marokko.


Højdepunkter på turen

  • Besøg i en traditionel hamam (Dampbad og skrub med marokkansk sæbe)

  • Massage og skønhedsbehandlinger inspireret af marokkanske traditioner

  • Guidet shopping i souken med tips til de bedste køb

  • Anbefalinger til autentiske spisesteder - det marokkanske og internationale køkken

  • Ophold på nøje udvalgte, autentiske overnatningssteder


Shop & Bad er for dig, der drømmer om en ferie, hvor du både kan komme hjem med unikke fund i kufferten – og en ro i kroppen, som kun ægte velvære kan give.

Rejseprogram:

Dag 1

Dag 2

Dag 3

Dag 4

Dag 5

Dag 6







Ankomst & velkomst i Essaouira

I lander i Marrakech kl. 14.15 → Jeg tager i mod jer med goodie bag til turen videre - privat taxa direkte til kystbyen Essaouira (ca. 2 1/2 time).
Indkvartering i vores hyggelige lejligheder.
Fælles frokost og tid til at lande og slappe af. Besøg et marokkansk supermarked - valgfrit

Aftensmad i byen og blid introduktion til stemningen.

Essaouira & medinaens magi

Morgenmad med lokale specialiteter.
Guidet rundtur i den charmerende medina.
Frokost i byen (egen betaling).
Eftermiddagen er fri – gå på skattejagt i medinaen eller følg med mig rundt til mine yndlingssteder.

Wellness & ro

Traditionel hammam med skrub & massage (ca. 2 timer).
Eftermiddagen: vælg selv – en lur på stranden i en solseng, hennatatovering eller stille caféhygge.
Om aftenen samles vi til en hyggelig afskedsmiddag med Essaouira (egen betaling).

Fra havet til byen

Morgenmad på den lokale café med udsigt over havet.

Privat taxa til Marrakech kl. 11.
Indkvartering i riaden + fælles frokost på riaden.
Første møde med souken – farverig shopping og sanseindtryk.

Marrakech & souken

Morgenmad på riadens tagterrasse.
Formiddagen til fri disposition – slap af i riaden eller gå på opdagelse.
Frokost i medinaen (egen betaling).
Guidet shopping i særlige områder af souken – jeg viser jer de små perler, man ellers overser.
Fælles aftensmad i medinaen (egen betaling).

Afrejse

Morgenmad på riadens tagterrasse med udsigt over byen.

Evaluering og tid til at pakke.
Privat taxa til lufthavnen – afgang kl. 11.

🧡 Det får du med i prisen


Overnatning med morgenmad
 3 nætter i private lejligheder i Essaouira
 2 nætter i en traditionel riad i Marrakech

Transport

 Goodiebag v/ ankomst
 Privat transport til og fra lufthavn + mellem Marrakech og   Essaouira

Wellness oplevelser
 Traditionelt hamam-besøg med skrub og sæberitual
 Massagebehandling med marokkanske olier
Shopping med mig som guide
 Guidet tur i souk & markeder
 Tips til de bedste fund: stof, tæpper, kunsthåndværk

Din personlige rejseleder
 Halvt marokkansk, halvt dansk
 Født i DK, men med rødder i Essaouira & Marrakech
 Jeg bor, spiser og shopper sammen med jer


Det får du ikke med i prisen


Fly København – Marrakech t/r
Eneværelsestillæg (ca. 1.990 DKK)

Pris: Fra 8.500 dkr / eksklusiv fly

unsplash